Helene og Kasper Efterbryllupsbilleder

Helene og Kasper ønskede sig nogle efterbryllupsbilleder, hvor stemningen skulle være fri og afslappet.

Vi var afsted en skøn varm sommerdag, derfor var det oplagt at Kasper i stedet for sin bryllupshabit havde sin hvide skjorte på samt hans slips og et par mørke shorts. Helene valgte løst hår, da det også ville understrege den afslappede stil de ønskede på deres efterbryllupsbilleder.

Sjov med brudekjolen

Helene er vild med sin brudekjole. Men indrømmer med et smil på læben, at det er jo ikke sikkert at hun bliver ved med at kunne passe den. Derfor kan de ligeså godt få lidt sjov ud af kjolen, mens den sider som den skal, og samtidig også få nogle ekstra bryllupsbilleder.

De drømte om nogle efterbryllupsbilleder ved stranden, hvor brudekjolen gerne måtte blive våd.  Derfor tog vi til Vejle Fjord, og Nørreskoven og tog deres efterbryllupsbilleder. Det er den slags billeder, som netop er mulige at tage når tøjet ikke længere behøver at skulle være pænt, tørt og pletfri.